Telefon 74 43 19 15 eller 23 95 19 15
Indre Stress

 

Kvinde, 47 år  

Stressen påvirkede mig i den grad i form af stress og angst tanker, der forårsagede indre spændinger, muskelspændinger i det meste af kroppen, som førte til muskelsmerter og videre til kroniske smerter i 18 år.


Min egen indre stress har påvirket mit liv i sådan en grad, at jeg ikke er i stand til at bevare et fuldtidsarbejde. Fik konstateret fibromyalgi og blev noget senere førtidspensioneret i en alder af 40 år.  

 

Forandringer ved hypnosen

Ved hjælp af hypnosebehandling, blev jeg opmærksom på hvad der bl.a. stressede mig, Mærkede stressens måde at markere sig på - blev bevidst om, hvad stressen handlede om! 

Hypnosen hjalp mig til at sætte ord på mine egne tanker og følelser, som jeg umiddelbart ikke selv var bevidst om. Ved hypnose samtalerne blev jeg bevidst om, hvordan jeg gerne vil handle og tackle min egen stress. 

Under hypnosen fik jeg indarbejdet mine egne ord for tackling af min indre stress, ved at stoppe op og mærke efter, når stressen melder sig og handle på en mere hensigtsmæssig måde, så jeg undgår dårlige dage med muskelspændinger og smerter.

Føler det har beriget mit liv.  Nu mange måneder efter hypnosebehandlingerne, kan jeg stadig mærke, at jeg er mere afbalanceret, rolig og glad for min eget værd som menneske. Jeg har desuden nedsat brugen af smertestillende medicin.  

Hypnosen har hjulpet mig til selvhjælp. Jeg lever et mere bevidst liv, som et sensitivt menneske. Jeg mærker efter og lytter til mine egne tanker, og handler bevidst derpå.  

 

Oplevelse af hypnosen

Det har været en fantastisk rejse at være på under mit hypnose-forløb hos Hanne. Mange minder har været smertefulde i min underbevidsthed, men at få oplevet dem på ny og få sat ord på smerte og oplevelse, har formindsket smerteminderne. De er ligesom blevet healet!  

Desuden syntes jeg, at samtalerne op til hypnose terapien, har været meget værdifulde.  

Hypnoterapi er værd at foretrække i en hver henseende, hvor man ønsker at bearbejde uhensigtsmæssige programmeringer, der skader eller forpester livet, der skal leves. 

Hypnoterapi burde tilbydes som behandling for de mennesker, der er strandet fysisk og psykisk i det sociale samfund. Det vil spare mange mennesker og samfundet for megen tid, smerte og unødvendige økonomiske midler.

Jeg er overbevidst om, at havde jeg haft muligheden for hypnoterapien langt tidligere i mit liv, ville jeg have haft bevidstheden til at tackle mit liv i en anden retning. 

Venlig hilsen 

Førtidspensionisten