Spirituel
Hvad vil det sige ”at være spirituel”. Det er sikkert forskelligt fra person til person, hvad vi lægger i det ord eller begreb.
”At være spirituel” kan måske lyde som om, man er noget andet end andre, men vi er i virkeligheden alle spirituelle. Vi har alle et Højere Selv – en større del af os, som vi bare ikke kender eller er i kontakt med.
Spiritualitet handler ikke om at være bedre end andre – MEN at være bedre end DU plejede at være.
I den vestlige verden accepterer vi generelt ikke den spirituelle del af os selv og livet. Tværtimod bliver den ofte nærmere latterliggjort.
Vi vurderer som regel kun verden ud fra vores 5 sanser. Hvis det ikke kan ”bevises” – altså noget meget konkret vi kan forholde os til - så er det som om, det ikke eksisterer og dømmes derfor ofte til at være ”forkert”.
For mig er ”det spirituelle” eller det ”at være spirituel” først og fremmest at acceptere, at der er noget, der er større end mig – noget der er større end mine Egoer, programmeringer, begrænsninger osv., og dermed vide, at jeg er meget mere, end det jeg tænker om mig selv og viser af mig selv.
Sidst men ikke mindst, er det at gå den spirituelle vej, at tage ansvaret for at nedbryde det, der forhindre os i at nå ind til vores Højere Selv. At smide ”maskerne” og bare VÆRE den vi i virkeligheden er – uanset, hvem vi er sammen med.
For mig er der ikke noget hokus-pokus ved at være spirituel, men blot en grundlæggende accept af og overgivelse til det, der er større end mig.
I den del af mig er der meget større kærlighed til mig selv, andre og livet samt indre ro og fred. Her opleves livet og det, der sker i livet, langt mere meningsfuldt – selv når der sker noget såkaldt ”dårligt”.
Disse følelser eller tilstande kan der ikke kompenseres for i form af penge, titler, materielle goder eller andre former for status. Ikke dermed sagt, at det ikke er ok at have disse ting.
Det er bag vores Egoer og programmeringer, vi finder vores Autentiske og Ægte Selv – den vi i virkeligheden er.